Vi tilbyder

Springbræt Aarhus tilbyder

Hos Springbræt Aarhus tilbyder vi en række forskellige tilbud.

  • STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)
  • Idrætsdage
  • Teambuilding
  • Ryste sammen aktiviteter
  • Pædagogisk idræt
  • Temadage med temaer som idræt, bevægelse og sundhed

Springbræt Aarhus STU

Hos Springbræt Aarhus kombinerer vi idræt, bevægelse og sundhed med almen undervisning. Forskning har tidligere påvist, at idræt og bevægelse har en positiv effekt på unges evne til at lære. Hos Springbræt Aarhus bruger vi vores viden til at tilrettelægge og inddrage bevægelse i vores hverdag.

Læs mere om Springbræt Aarhus STU her.

Idrætsdage

Vi står klar til at arrangere jeres næste idrætsdag.
Vores instruktører har erfaring med at afholde idrætsdage for virksomheder, skoleklasser, børnehavegrupper og flere forskellige institutioner. Vores store netværk af instruktører står klar til at arrangere sjove og inspirerende idrætsdage.

Kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan din næste idrætsdag skal se ud.

Teambuilding

Vores netværk af teambuildinginstruktører har erfaring med afholdelse af icebreaker- og teambuildingaktiviteteter for mange forskellige grupper. Som noget nyt, har vi også mulighed for at tilbyde coaching. Projektleder Louis Mogensen tilbyder coaching. Læs mere om coaching og baggrund på www.louismogensen.dk.
Vi arrangerer teambuilding for både små og store grupper.

Vil du høre mere om et teambuildingforløb, kan du kontakte os allerede i dag.

Ryste sammen aktiviteter

Er du på udkig efter sjove ryste samme aktiviteter til din skolefest, klassearrangement, undervisning, forældremøde, personalefest, fødselsdag eller noget helt andet, så er vi klar til at hjælpe. Vores instruktører laver forskellige og inspirerende ryste sammen aktiviteter til alle anledninger. Vi instruerer også gerne i, hvordan du selv kan bruge aktiviteterne i andre sammenhænge. Vi udarbejder også gerne en folder med aktiviteter og sjove lege.

Kontakt os og hør mere.

Pædagogisk idræt

Hos Springbræt Aarhus tilbyder og laver vi idræt og bevægelse med det gode humør som mål. Det betyder, at vores aktiviteter bærer præg af pædagogiske overvejelser. Alt for mange børn, unge og voksne mennesker får oplevelsen af at blive ‘valgt til sidst’ i forbindelse med idræt og bevægelse. Stikbold, rundbold, høvdingebold, fodbold og mange flere aktiviteter appellerer ofte til de samme idrætsstærke personer.
Vi vil gerne arrangere en stor fodboldturnering og samtidig er faktisk rigtig dygtige til det, MEN vi vil ligeså gerne arrangere dét vi kalder Pædagogisk Idræt.
Pædagogisk idræt og bevægelse betyder, alle kan være med, få en god fællesoplevelse og opleve glæde – dét er vigtigt!

Kontakt os for at høre mere om Pædagogisk idræt hos Springbræt Aarhus.

Temadage med temaer som idræt, bevægelse og sundhed

Vores netværk af dygtige og engagerede instruktører kan afholde temaer indenfor MANGE forskellige områder. I vores netværk af instruktører indgår forskellige temaer og professioner som eks. personlig træner, pædagoger, lærere, ernæring og sundhed, idrætsbachelorer, coaching, fysioterapi, folkesundhedsvidenskab, idrætspædagoger, løbecoach, sportsmassage, konsulent- og mentorarbejde, svømmeinstruktør, crossfit, klatring og mange mange andre temaer.
Du kan se og læse mere om vores netværks mange kompetencer under Springbræt Aarhus’ Gode Venner.

Alle temadage starter med en indledende snak om, hvad I ønsker, forløbet, lokalitet og andre ting.
Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak om din næste temadag