Springbræt Aarhus Kollegiet

Springbræt Aarhus kollegieboliger i Tilst

SPRINGBRÆT AARHUS KOLLEGIET 

Fra oktober 2020 kan du bo på Springbræt Aarhus Kollegiet som en del af et helhedsorienteret forløb på Springbræt Aarhus. Visitering og ansøgning skal klares med din STU-vejleder og/eller sagsbehandler. 

  • Vi har adgang til mange 2-værelses delevenlige lejligheder, og du har mulighed for at søge 1-værelses lejligheder også. Lejlighederne er delvist møbleret med køkkenudstyr, seng, tøjskab, bord og stol
  • Vi er inspireret af efterskole- og højskoleverdenen. Vi tror på, at vi har det godt og udvikler os, når vi er sammen med andre
  • Typisk matcher vi dig med en anden bofælle fra skolen i en delevenlig lejlighed. Du har eget værelse og deler køkken/toilet med din bofælle
  • Gennem samtaler og fællesmøder med bostøtten aftaler I, hvordan der skal være orden i hjemmet

Kollegiebolig med mulighed for: 

  • Aktiviteter, fællesspisning og samvær med øvrige beboere på kollegiet
  • At du kun skal tage én bus for at komme i skole på Springbræt Aarhus
  • Mange gode sociale tiltag, så beboerne kommer hinanden ved på tværs af alder, uddannelse, etnicitet mv.
  • Fine indkøbsmuligheder i LokalBrugsen og Bilka
  • At deltage i både store og små fællesskaber på kollegiet. Eks. brætspil, kreative aktiviteter, træning mv.
  • En god oplevelse med at flytte hjemmefra – uanset om det er første gang, eller du har prøvet det før 

Se flere praktiske oplysninger og læs mere om bostøttehjælpen og opholdspris nedenunder ⬇️

Kontakt os for mere information

Springbræt Aarhus Kollegiet

PRAKTISKE OPLYSNINGER OM KOLLEGIET

Bostøtte 

  • Du får bostøttetimer med mål om at kunne flytte i egen bolig i fremtiden
  • Din bostøtte har også sin daglige gang på Springbræt Aarhus. Det er dermed et helhedsorienteret tilbud med kendte undervisere og bostøttepersoner
  • Sammen med din bostøtte lærer du at lave sund mad til dig selv og til flere, rengøring mv., betale regninger, tilmelde PBS, starte fritidsaktiviteter og andre spændende ting

Du kan bo på Springbræt Aarhus Kollegiet i den tid, hvor du er elev på Springbræt Aarhus.

Der er mulighed for, at du kan blive boende i dit kollegieværelse op til et år efter planlagt endt forløb på Springbræt Aarhus. Du vil også fortsætte med bostøtten i denne periode.

Økonomi

Du betaler en opholdspris, som dækker husleje, vand/varme/el, internet og antennebidrag. Som man kender det fra efterskole/højskole ophold. 

Eksempel på en bolig og økonomi: 

  • Opholdspris inkl. husleje, vand/varme/el, internet og antennebidrag: Afhænger af lejlighedstype – kontakt os for mere information
  • Prisen inkluderer fri adgang til: fitnesstræning, sauna, tøjvask, forskellige foreninger (brætspil, billard, bordtennis, kreative aktiviteter, caféhygge)
  • Der skal ikke betales indskud ved indflytning

Der tages forbehold for ændringer og rettelser. Aktuelle informationer kan altid oplyses ved kontakt til Springbræt Aarhus.

Kontakt os for mere information